AGV selvkørende trucks
B.A. Systemes, F er leverandør af komplette AGVsystemer beregnet til alle industrielle formål. Firmaet fremstiller både de selvkørende trucks samt det overordnede styresystem, og udfærdiger ligeledes alt projektmateriale i forbindelse med specifikke opgaver.
AGV-systemerne finder anvendelse indenfor mange forskellige grene af industrien. Bl.a. kan nævnes: som bindeled mellem produktionslinier, til at bringe produkter til eller fra lagerområder (også i kølehuse samt i cargoområder), samt til papirrulletransport i trykkerier m.m.
Deres udvalg omfatter mange forskellige AGV-modeller: Gaffeltyper, i lighed med en normal truck, køretøjer med en eller flere transportbaner for hurtig af- og pålæsning, køretøjer med specialtårn til højlager-systemer, køretøjer til papirrulletransport m.m.
Til at styre og koordinere AGVerne og tildele dem diverse opgaver eksisterer der et overordnet standardstyresystem. Afhængig af den specifikke kundeløsning tilpasses dette styresystem efter behov. Softwarepakken indeholder bl.a. mulighed for lagerstyring af de områder der behandles af AGV-systemet.



