Genbefugtningsanlæg
Eltex, D har leveret løsninger til den grafiske industri i over 50 år, herunder anlæg til genbefugtning af papirbaner efter tørringsprocessen i heatset-rotationer.
Under tørringsprocessen af trykfarven kan der opstå en utilsigtet udtørring af papirbanen, hvilket medfører, at papirbanen krymper og derved lettere springer.
Papiret optager fugt fra luften og vil derfor "vokse" i perioden, efter det har forladt trykmaskinen. Når det færdige produkt senere samles af læg med forskellig lagringstid, er der igen, efter en periode, risiko for, at læggene vokser ud af omslaget.
Til at løse problemet har Eltex udviklet et genbefugtningsanlæg, der først oplader papirbanen statisk, og derefter sprayer vand under højt tryk på papirbanen fra begge sider. Dermed genskabes fugtigheden i papiret, hvilket sikrer, at tryklæggene ikke vokser, efter de har forladt trykmaskinen.
Genbefugtning bevirker også, at papiret ikke revner ved senere falsning.



